Pigna
Naturen
Kunst og kultur i Pigna
Madkulturen

Pigna

Vejen til Pigna

De fleste vil komme til Pigna sydfra – ad vejen, der snor sig gennem Nerviadalen - forbi de andre middelalderlandsbyer Dolceaqua og Isolabona.
De italienske bilister er her - lidt overraskende - ret hensynsfulde – det skyldes nok, at der er temmelig mange unge og ældre motionscyklister på denne strækning. Med en stigning på godt 300 meter fra Ventimiglia til landsbyen Buggio, der er lillebroderen i ”dobbeltkommunen” Pigna, og som ligger lidt højere oppe i dalen, er denne rute rigtig velegnet til et par timers cykeltur.

Byen på afstand

Pigna ligesom vokser frem af bjergsiden, når man nærmer sig den. Det er næppe til at se, hvor et hus holder op og et andet starter – organisk glider de over i hinanden. Farvesætningen er afdæmpet – fra murenes beige, lyse gule og okker til tegltagene rødbrune farve – kontrasteret af skoddernes flaskegrønne farve.
Luften omkring husene skæres af adrætte svaler og mursejlere i deres jagt efter insekter. Og hen imod aften hører man i det sene forår frøernes kvækken nede fra vandløbet i bunden af dalen.
Naturen er tæt på i denne landsby.

I Pigna

Når man så bevæger sig ind og op i denne gamle by, hvor tiden synes at stå stille, mærker man en svalende luftning i de skyggefulde gyder.

Byens ro og befolkningens venlighed og imødekommenhed gør, at det er dejligt at være gæst og at leve her.

Butikker og restauranter

Hvis man ikke stiller for store krav til butikkernes udvalg, kan man foretage alle sine indkøb i Pigna. Dagligvarer kan man få i en af de fire ”alimentari”, små købmandsbutikker. Grøntsager og slagtervarer (bl.a. grillede timian-kyllinger) kan med fordel købes på torvet lørdag formiddag.
I byen er der også en bankfilial (med hæveautomat), et apotek, et posthus, en benzintank, et par tøjbutikker, en blomsterhandel, en kiosk, 6 barer/kafféer, en frokostrestaurant, et pizzeria (weekend-åbent) og 3 spiserestauranter. Inden for 5-10 kilometer er der yderligere et pænt antal gode restauranter, ligesom der er flere købmænd. Det store udvalg – både m.h.t. dagligvarer, tøj og andet skal man imidlertid til Ventimiglia for at finde.

På den ene af byens barer er der livemusik en til to gange i ugen om sommeren.


Wellness
I Pigna er der et 4-stjernet wellneshotel. Her kan også andre end hotellets gæster tilbringe en afslappet dag ved swimmingpoolen. Hotellet tilbyder også forskellige former for bade og massage.



Links

Pignas officielle hjemmeside

Wikipedia om Pigna (herfra er der også links til andre af egnens landsbyer)

Landsbyen Apricale

Landsbyen Baiardo i nabodalen


Wikipedia om Giovanni Canavesio, der har lavet altertavlen i kirken i Pigna og freskerne i kapellet ved kirkegården


Canoyoning ved Rochetta (se videoen)

Pigna

Pigna

Pigna

Stræde i Pigna

Et par butikker i den gamle bydel

I den gamle bydel vises vej til vandreruter

Fra Piazza Castello

Fra Piazza Castello

Vue fra Piazza Castello

Buegang

Med kirkens hovedindgang til højre

Et lille kapel i udkanten af Pigna

Blik ind i et lille kapel i udkanten af Pigna

Et af byens mange små altre

Villa Isnardi

Lejlighed bygget hen over stræde

Welnesshotellet med Castelvittorio i baggrunden

Wellnesshotellets udendørs swimmingpool

CasaPigna Italia    Claus Lei Hansen Via Casai 15, 18037 Pigna, Italien    info@casapigna.dk    Tlf: +39 34 91 06 29 25    Mobil DK: +45 29 80 48 20