Praktiske informationer

Hvor ligger Pigna?

Pigna ligger i De liguriske Alper i den vestlige del af Ligurien ca. 18 km fra Middelhavet.

Sådan finder man Via Casai 15

Man skal være opmærksom på, at man ikke kan køre til døren, for det er en middelalderby med snævre gyder.

Det er nemmest at finde hen til huset, hvis man starter, hvor restauranten Sul Ponte (med skiltet Bed & Pizza) ligger. Tæt på restauranten er der gode parkeringsmuligheder, og bussen holder der. Ved Sul Ponte er der en bro ('ponte') over floden. På modsat side af vejen skal man gå op ad Via Ponte og følge denne ca. 100 meter til Via Casai på højre hånd. Så er det bare at stige op ad trapperne og følge vejen til nr. 15 inde under en af buerne (faktisk er der ikke noget nummer på huset, men det er der på nr. 17, så det er altså huset før).

Der er selvfølgelig også andre veje, der fører til huset. På googles kort kan man finde en del af byens gader, men de er desværre ikke helt præcist angivet, og søger man på Via Casai 15, Pigna, kan man risikere at blive ledt til nabobyen Castelvittorio. Et par steder i byen er der opslag med en byplan.

Jeg giver yderligere praktiske informationer (bl.a. om nøgler) via mail og/eller sms, når lejeperioden nærmer sig.